24. september 2014

Stilikon - PJ Harvey













PJ Harvey er i mit univers, en af de cooleste, sexede og mest inspirerende kvinder, både som stilikon og kunstner! Så derfor skulle hun hyldes her på min blog(igen).

Just A Girl


Soundtracket til min ungdom var blandt andet No Doubt og mit stilikon var Gwen Stefani, som jeg stadig synes er en af verdens smukkeste kvinder. Drømmer mig tilbage til dengang jeg gik i store skatersko og hængerøvsbukser, stramme toppe og havde en plet i panden. Gode minder!

23. juni 2014

kendetegn




Siden jeg var lille har jeg drømt om at være indianer. Jeg har altid haft en svaghed for fjer, frynser og mokkasiner. Da jeg længe har ledt efter et kendetegn har jeg overset det der var lige foran min næse. Mit kendetegn skal selvfølgelig være et strejf af indianer. There you go!:)


12. juni 2014

Fletninger




Jeg har fundet mit kendetegn. Mit kendetegn skal være et strejf af indianer - derfor er jeg begyndt at have to små fletninger viklet ind i mit hår.

12. maj 2014

Hair 3.0


Filminstruktøren Sam Farahmand har lavet denne video som en hyldest til kvinden - den behårede kvinde. At kvinden er gudesmuk gør nok provokationen mere let fordøjelig for de fleste - men hvorom alting er, så er hår i hvert fald kommet på dagsordenen flere steder i kunst og kropskulturen.

11. maj 2014

Hair 2.0



Jeg har tidligere lagt et billede ud af en ung madonna med masser af kropsbehåring. Nu er jeg faldet over disse tre billeder af en meget naturlig og smuk madonna. Det er billeder med en radikal anderledes æstetik end den hun gør brug af nu. Da vi her ser kroppen som den er helt uspoleret af mode, photoshop - helt usminket. Det er statement billeder med et stærkt feministisk islæt. Der er en stor ærlighed, naturlighed og feminin styrke i disse billeder. Og jeg tror at kropsbehåring er på vej tilbage.

12. april 2014

Mere om hår


Madonna lagde for nyligt et billede af sin behårede armhule på Instagram. Det viste sig at være et godt PR-stunt, da det har givet hende meget medieomtale. Helt utroligt at vi i 2014 stadig kan hidse os op over en behåret kvindearmhule,og at mange stadig ser det som stærkt provokerende.

Jeg har tidligere lagt et billede ud af en ung Madonna med masser af hår - se det her: https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=3897251484914441680#editor/target=post;postID=7497331468335306415;onPublishedMenu=posts;onClosedMenu=posts;postNum=3;src=postname

22. februar 2014

Mirakelsalven


Altsalve fra Urtegaarden er et sandt lille mirakel. Den er vandfri og meget drøj i brug. Salven lindrer og heler små sår og rifter, og er perfekt som læbepomade og tør hud.

Køb den her:  

18. februar 2014

Zara er blevet pelsfri





Den spanske modevirksomhed Inditex har underskrevet en aftale om ikke at sælge ægte pels i fremtiden. Inditex ejer blandt andet brandet Zara. Det skal fejres at vise disse tre fine ting fra Zara.

12. februar 2014

WASTE NOT


Waste Not er en udstilling med 10.000 hverdagsting, indsamlet over fem årtier af kunstneren Song Dongs mor, Zhao Xiangyan. Hun startede samlingen under Mao's kulturrevolution i 1960'erne og, fordi de var meget fattige, rettede hun sig efter den kinesiske talemåde wu jin qi yong der oversat til engelsk betyder waste not. Alle ressourcer skulle anvendes til fulde og ting skulle repareres og genanvendes, fordi intet måtte gå til spilde. 





Zhao Xiangyan gemte alt og har her repareret en vaskebalje flere steder med tape.


Udstillingen Waste Not er interessant fordi vi lever i en tid, hvor vi i Vesten gør det stik modsatte. Vi forbruger og smider ud. I gamle dage var ting designet til at kunne holde evigt, hvis de ellers blev holdt ved lige og repareret. Man gjorde en dyd ud af at producere varer i god kvalitet. Det kunne betale sig at reparere det, der var gået i stykker. I dag kan det rent økonomisk bedre betale sig at smide ud og købe noget nyt. Dette medfører et uoverskuelig ressourcespild. I Danmark producerer hvert individ 624 kg. affald om året. Det er i alt 3,6 mia. kg. affald! Og det er bare i Danmark...



Det er en vanvittig udvikling, når firmaer er under mistanke for at fremstille produkter, der er designet til at gå i stykker, samtidig med at garantien udløber. http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/forbrugerelektronik/ECE2170009/har-dit-tv-eller-din-printer-indbygget-begraenset-levetid/



Reservedelene er ofte så dyre, at det bedre kan svare sig at købe et nyt produkt. For nyligt begyndte vores toilet at løbe, og efter et forgæves forsøg på at lave det selv, tilkaldte vi en VVS-mand vi har tiltro til. Efter at have kigget længe på det indrømmede han, at han ikke kunne gennemskue, hvordan man skilte  skyllemekanismen ad for at reparere det. Hans bedste bud var, at købe et helt nyt toilet. Han sagde, at de ofte var ude for, at ting enten ikke kunne repareres, eller at det var så dyrt at reparere dem, at de fleste købte et helt nyt produkt og skrottede det gamle.



Det opløftende er, at der er en spirende modkultur, der gerne vil have kvalitet, gode råvarer, bæredygtighed, genbrug og genanvendelighed. Men dette er stadig en lille subkultur, der har brug for at vokse sig stor. Men alle kan gøre en forskel. Som inspiration kan man læse de seks råd fra Miljøstyrelsens kampagne fra 2012, Brug mere – spild mindre:



Køb kvalitet- Køb produkter, der kan holde, og som kan repareres.



Lad tingene gå videre
- Del, giv, byt, lån, køb brugt, og brug lejeordninger.



Brug igen og igen
- Brug produkter og emballager, der kan bruges mange gange, og brug dine gamle ting på nye måder.



Køb noget, der aldrig bliver til affald
- Gå efter miljøvenlige oplevelser, og køb spil, musik og film som downloads.



Spild mindst muligt- Køb kun det, du har brug for, undgå madspild, brug e-boks, og sig nej tak til trykte reklamer.



Undgå skadelige stoffer
- Køb produkter, der er mærket med Svanen eller Blomsten; og undgå produkter, der belaster miljøet.









Udstillingen: Waste Not af Song Dong, Kunsthal Aarhus kan ses indtil den 30. Marts.

6. februar 2014

Go Sanne Søndergaard!


Feminist og stand-up komiker, Sanne Søndergaard har fået lavet en fin plakat til sin stand-up-tour 2015. En meget ærlig plakat med et tvedelt selvportræt der viser den moderne kvindes diversitet og stiller spørgsmålstegn ved netop denne - for hvad er en moderne kvinde og hvordan ser hun ud? På den ene side kan hun fremstå som en perfekt fantasi og på den anden, som naturen har skabt hende, med alt den skønhed og ærlighed det indebærer. Jeg synes hun er utrolig smuk au naturel. Elsker fregner.

3. februar 2014

Hår er det nye sort




Den amerikanske tøjkæde American Apparel har skabt stor debat med deres januars vinduesudstilling i New York. Mannequinerne, der fremviser den seneste kollektion, er stadig ultra slanke - men de har fået mørke brystvorter og kønsbehåring, stik mod tendensen om at kønsbehåring er tabu og umoderne.
Thomas Blachman definerer vores tids kropskultur som værende fanget mellem nypuritanisme og pornoficering. På den ene side er vi omgivet af porno og seksualiserede kroppe - men på den anden side er vi også meget snerpede overfor kroppen og drifterne.
Det ideal der oftest portrætteres i medierne er det glatbarberede og photoshoppede kropsbillede, som betragtes som normen i dag. American Apparel udfordrer dette ideal ved at give mannequinernes kraftig kønsbehåring - hvilket for mange anses for at være ulækkert og forkert - dog har vi det alle sammen - men de fleste vælger at fjerne dem, af forskellige årsager - men primært defineret ud fra den kultur man lever i.


 "Det er et forsøg på at hylde den naturlige skønhed. Jeg tror, at målet er at sætte gang i en debat om, hvad vi anser for smukt og sexet. Seksualitetens råhed og ægthed." 
                                - Dee Myles fra American Apparel                                 
                                                                                                      
American Apparel har lavet et fantastisk PR-stunt der sætter fokus på den naturlige kontra den unaturlige krop, og på at vi lever i en tid, hvor det kan betragtes som naturligt ikke at have nogen kønsbehåring, selvom vi fra naturens side er udstyret med disse hår.
Mannequinernes kønsbehåring har både fået kritik og ros. Mange har fundet det ganske anstødeligt at skulle se på kønsbehåring - fordi det ikke er det billede vi er vandt til at se i modeverdenen og medierne generelt. Jeg synes selvfølgelig at det er et tiltrængt indslag i en verden, hvor vi skal investere meget tid og mange penge, hvis vi skal leve op til samtidens skønhedsideal. 




Det får mig til at tænke på Freuds personlighedsmodel, som denne humoristiske tegning gengiver meget godt. Mennesket har ifølge Freud et over jeg (super ego), et jeg, og det'et. Over jeget er påvirkninger fra omgivelserne såsom forældre, samfundet, medierne og den kultur og samtid vi lever i. Det'et er de driftsbetonede sider af menneskets psyke som lever i det underbevidste, herunder seksualdriften og aggressiviteten. Imellem disse to befinder Jeget sig som skal navigere mellem de to andre. Jeg mener, at den tid vi lever i ikke giver nok plads til drifterne, idet vi i høj grad lader os styre af overjeget herunder den kropskultur vi påduttes af samfundet og medierne. Vi burde give os selv lov til at lade håret gro og bruge mere tid på at nyde livet, frem for at torturere os selv i fitness centre og bruge masser af tid og penge på skønhedspleje. Dermed ikke sagt at man ikke burde bruge tid på at vedligeholde sin krop, men jeg synes at det til tider tenderer plagsomt sisyfosarbejde og efterlader for lidt tid til at nyde livet.

28. december 2013

Forfaldsæstetik


Forladte steder og huse er fascinerende. Her er to eksempler på forfaldsæstetik af den bedste slags. Øverste billedet er fra et militæshospital i Tyskland. Det nederste billede er fra byen Pripjat i Ukraine, som ikke har været beboet siden atomulykken i Tjenobyl i 1986. Nu hersker naturen i den mennesketomme by.